Styling: Studio Mini
Fotograf: Katrine Rohrberg

København, Danmark

Sarte toner af lyserød og creme udgør rammerne for 5-årige Umas værelse, som er et eventyrland af sjovt legetøj, bløde bamser og smukke møbler og lamper, der tilsammen skaber den fineste stemning i rummet.

Her er der plads til finurlige fund i sættekassen, gode minder på opslagstavlen og uendelige timers rolleleg med dukker, legekøkken, heste og skoletavle.

Umas seng står ved vinduet, fint placeret som en hyggelig krog med et fint gulvtæppe foran (find et lignende her), og en Boheme Reol fra Bonton med plads til bøger ved siden af. Til højre for reolen står et legekøkken fra Liewood.

Det bedste ved mit værelse er

at jeg har plads til at jeg kan lege med mine venner derinde, og at der er en masse sjovt legetøj.

Hvis jeg skulle ændre noget ved mit værelse

så skulle der være hjerter over det hele på alle mine vægge. Jeg elsker hjerter.

Jeg kan godt lide at være på mit værelse

når jeg leger mor, far og børn eller sidder ved mit bord og tegner eller laver perler. 

De 3 bedste ting ved mit værelse

er mine legeheste i forskellige størrelser, min tavle så jeg kan lege skole med kridt, og min isbod, hvor jeg kan lave de lækreste og flotteste isvafler til mine venner.

Når jeg bliver stor vil jeg gerne

være dyrlæge, da jeg elsker dyr. Derfor er min drøm også at komme på safari i Afrika og opleve vilde dyr på savannen. 

"Hvis jeg skulle ændre noget ved mit værelse så skulle der være hjerter over det hele på alle mine vægge. Jeg elsker hjerter."

– Uma, 5 år

Uma bruger sit Arca Bord og Arca Bænk både til at tegne ved, lave perler ved eller lege på. På væggen hænger en ekstra stor opslagstavle, som gemmer på alt fra små tegninger, billeder, billetter og andre ting Uma har gemt over tiden.

En quilt med farverige hjerter er blevet indrammet og hænger fint på væggen ved døren, som Uma har pyntet med klistermærker.

En Charlie Chair i farven Strawberry står ved skoletavlen, hvor der også ligger oliekridt fra Filia. Ved siden af tavlen står en taske fra Liewood, som bruges til opbevaring af legetøj.

En Svampelampe er placeret øverst på skabet, og hullerne i lampen lader lyset skinne op i loftet, hvor det danner et fint mønster ved aftentid. En Charlie Chair giver farve til værelset og tæppet på gulvet skaber hygge.

En sættekasse på væggen er god til alle de små ting, som Uma har kær: Her står alt fra små dyr til en snurretop, legetøjsbiler og krystaller.

En hvid Elefantlampe står i vindueskarmen og tændes hver aften når det er tid til at sove. På sengen ligger en Sky Pude fra Oeuf NYC, som matcher sky uroen, der hænger i vinduet.